Velkommen til vores klinik

Colosseum Herlev

Klinikken på Herlev Torv blev grundlagt i 1948. Den er løbende blevet udvidet og fremstår i dag som en stor top moderne klinik i tre etager med alt det nyeste udstyr. Vi udfører enhver form for behandling lige fra den omhyggelige, ukomplicerede tandrensning til store rekonstruktioner og total genopbygning af tandsættet.

Visionen

Visionen

Colosseumklinikken i Herlev skal til enhver tid leve op til den højeste standard, hvad angår behandling, hygiejne og uddannelse af personale og kontrol af disse punkter. Vi skal tilbyde patienterne optimal behandling efter faglig rådgivning, som tager hensyn til patientens behov, ønsker og økonomi. Endvidere skal vi skabe et varmt, behageligt og engageret klinikmiljø for både patienter og personale på klinikken. Humor skal være en naturlig og vigtig del af vores hverdag, dog skal fagligheden altid være i højsædet. Vores patienter skal altid fornemme og aldrig være i tvivl om de ansattes faglige stolthed.

Hvorfor vælge os?

På Colosseumklinikken i Herlev har vi samlet det bedste team af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter, receptionister og teknikere, der alle løbende videreuddannes i ind- og udland for at sikre dig den bedste behandling – hvad enten det gælder almen tandpleje, kosmetisk tandpleje eller den mest avancerede implantatkirurgi.
Et smukt smil begynder med en sund mund.

Behandlingen foregår altid miljøvenligt og så smertefrit og skånsomt som muligt. Hele ånden på klinikken er professionel, men samtidig afslappet og uhøjtidelig, og som patient kan man ikke undlade at bemærke personalets faglige stolthed og engagement i den enkelte patient. Hos os får du kort og godt altid den bedste løsning til den bedste pris og udført i en rar atmosfære og under de strengeste ISO 9001 kvalitetskrav.

Teamwork

For kvaliteten, atmosfæren og omsorgens skyld.
Vores mål er til enhver tid at sikre dig den bedste behandling, hvad enten det gælder almen tandpleje, avanceret implantatkirurgi eller kosmetisk tandpleje På klinikken arbejder vi målrettet og professionelt for at sikre dig sunde og smukke tænder. Vi gør alt for at fremme dialogen med vores patienter om tandbehandling og tandpleje i bestræbelserne på at skræddersy en behandling, som er nøje tilpasset den enkeltes ønsker og økonomi. Vi udvikler løbende klinikken, så den altid benytter de bedste materialer, den nyeste viden og det mest avancerede udstyr under hensyntagen til et godt miljø. Personalet er meget veluddannet, top professionelt, engageret i netop dine tænder, og alt foregår i en afslappet, uhøjtidelig og meget positiv atmosfære. For os er det vigtigt, at du får en kompetent og omsorgsfuld behandling. Du skal føle dig tryg og godt tilpas. Skulle der være noget du ønsker vi gør anderledes, skal du blot sige til, så vil vi forsøge at efterkomme dine ønsker.

ISO CertificeringDS-logo

Siden 2008 har klinikken været ISO certificeret. ISO 9001:2008 er et dynamisk kvalitetsledelsessystem. Fordelene for patienterne er, at der sker en løbende sikring og dokumentation af ensartet høj kvalitet i klinikkens behandling.

Det første besøg på klinikken

Første gang du kommer hos os bruger vi ekstra tid på at lære dig og dine tænder bedst muligt at kende. At vælge behandler er ofte et spørgsmål om kemi og tillid. Hos os har du derfor, naturligvis altid frit valg, blandt vores dygtige tandlæger og tandplejere. Du må meget gerne komme 10 minutter før aftalt tid, så vi kan få registreret alle dine oplysninger i journalsystemet. For at registreringen kan ske hurtigt og rigtigt, bedes du medbringe gyldigt sundhedskort, samt evt. medicinskema og medicinkort. Husk at oplyse os, hvis du er medlem af sygeforsikringen ”danmark”, så indberetter vi automatisk for dig. Du vil blive tilbudt automatisk indkald til det regelmæssige eftersyn, og du kan vælge mellem almindelig post og e-mail. Du vil også blive tilbudt en reminder, i form af en SMS dagen før din aftale. Journal og røntgenbilleder rekvireres automatisk fra din tidligere tandlæge. For os er det vigtigt, at du får en kompetent og omsorgsfuld behandling. Du skal føle dig tryg og godt tilpas. Skulle der være noget du ønsker vi gør anderledes, skal du blot sige til, så vil vi forsøge at efterkomme dine ønsker.

Sundhedskort

Medbring altid dit sundhedskort ved hvert behandlingsbesøg på klinikken.

Afbud

Skal meddeles senest dagen før, så vi har mulighed for at give tiden til en anden. Melder du afbud senere end to timer før, er vi berettiget til at opkræve et gebyr. Beløbet afhænger af hvor meget tid, der var afsat til dig.

Betaling

Efter aftale betales der kontant eller med dankort.

Værd at vide Priser

Her er vores

Åbningstider

  • Mandag 09:00 – 17:30
  • Tirsdag 07:30 – 16:00
  • Onsdag 07:30 – 16:00
  • Torsdag 07:30 – 16:00
  • Fredag 07:30 – 14:30

Kontakt os på klinikken

Ring til os eller send os en email

+45 44 940 920 HERLEV@COLOSSEUMKLINIKKEN.DK

+45 44 940 920 Mail Sådan finder du os Book tid online